Æblemysteriet: Sprogøs æbleplantage gemmer på gamle, danske sorter

På Sprogø i Storebælt har en systematisk gennemgang af øens æbletræer vist, at plantagen rummer en samling gamle sorter som Pederstrup, Bramley (Vardeæblet), Belle de Boskoop og Guldborg. Plantagen ligger tæt ved det tidligere pigehjem, hvor omkring 500 kvinder boede mellem 1923 og 1961. Æblerne har sandsynligvis været et supplement til kosten for beboerne.

Naturansvarlige Ditte Marie Hjort fra Sund & Bælt satte en indsamling i gang, da en gæst mente at have set det sjældne honningæble. Det efterlyste æble blev ikke fundet, men undersøgelsen viste, at øen rummer en værdifuld genetisk arv af historiske sorter.

For at bevare træerne for fremtidige generationer er de gamle æbletræer blevet podet på nye stammer, som nu står i en ny plantage på øen. Metoden sikrer, at de genetisk identiske sorter kan fortsætte, selv når de oprindelige træer bliver for gamle. Podningen har også inspireret lignende tiltag i forbindelse med Femern Bælt-projektet, hvor ældre træer blev flyttet til nye lokaliteter frem for at blive erstattet med standardtræer.

De gamle sorter fortæller hver især et stykke af frugthistorien: Pederstrup stammer fra 1850’erne på Fyn, Bramley kom til Danmark i 1880’erne, Belle de Boskoop har været dyrket siden 1880’erne som kogesort, og Guldborg regnes som en tidlig sort fra Lolland-Falster før 1870. Bevarelsen af træerne er både en indsats for kulturarv og for naturen omkring anlæggene på Sprogø.

Faktaboks – Gamle æblesorter på Sprogø

• Plantage: Tæt ved tidligere pigehjem på Sprogø
• Antal oprindelige træer: Ca. 11-12
• Historiske sorter: Pederstrup, Bramley (Vardeæblet), Belle de Boskoop, Guldborg
• Podning: Æbletræer podet på nye stammer for at sikre genetisk arv
• Formål: Bevare kultur- og naturarv, sikre gamle sorter for fremtidige generationer
• Historisk kontekst: Pigehjem med ca. 500 kvinder (1923–1961)
• Inspiration: Metoden anvendt også i forbindelse med Femern Bælt-projektet
• Alder på plantage: Over 100 år gammel