Unge oplever, at deres vrede ikke bliver mødt ens

Vrede kan være en naturlig reaktion på uretfærdighed, men unge har ikke nødvendigvis samme mulighed for at vise den. Det viser sociolog Betül Özkayas ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet, der undersøger, hvordan unge oplever og håndterer vrede.

Afhandlingen bygger på 50 interviews og 30 dagbøger fra unge mellem 16 og 21 år. Et centralt fund er, at vrede bliver fortolket forskelligt afhængigt af blandt andet køn, klasse, etnicitet og hudfarve.

"Vrede er ikke bare en individuel følelse. Den fungerer også som en social ressource, der kan hjælpe mennesker med at sige fra, sætte grænser og reagere på uretfærdigheder. Men min forskning viser, at adgangen til at bruge denne ressource er ulige fordelt," siger Betül Özkaya.

Forskningen viser blandt andet, at kvinder kan opleve, at deres vrede bliver afvist eller latterliggjort. Hvor vrede hos hvide mænd i højere grad kan blive opfattet som handlekraft eller selvhævdelse, bliver kvinders vrede ifølge afhandlingen oftere tolket som følelsesstyret, irrationel eller hysterisk.

Også unge mænd med minoritetsetnisk baggrund og brun hud oplever begrænsninger. Mange fortæller om uretfærdig behandling og diskrimination, men undertrykker samtidig deres vrede af frygt for konsekvenserne.

Det gælder blandt andet oplevelser i skolen, med politiet og i offentlige rum, hvor de unge er bekymrede for, at deres vrede bliver opfattet som aggressiv, truende eller kriminel.

Dermed kan nogle unge befinde sig i en dobbelt udsat position: De kan være mere udsatte for uretfærdigheder, som skaber vrede, samtidig med at de oplever større konsekvenser ved at vise den.

Ifølge Betül Özkaya handler forskningen derfor i høj grad om social ulighed.

"På den måde bliver vrede faktisk en indgangsnøgle til at undersøge ulighed i samfundet," siger hun.

Hun peger på, at resultaterne blandt andet er relevante for lærere, pædagoger, socialrådgivere, politi og politikere, som arbejder med unge.

Faktaboks:

• Ph.d.-afhandlingen er skrevet af sociolog Betül Özkaya ved Aalborg Universitet.
• Undersøgelsen bygger på 50 interviews og 30 dagbøger fra unge.
• Deltagerne var mellem 16 og 21 år.
• Dagbøgerne bestod blandt andet af skrift, lydfiler og screenshots fra sociale medier.
• Afhandlingen undersøger sammenhængen mellem vrede, social ulighed og dansk ungdomsliv.
• Forskningen viser, at køn, klasse, etnicitet og hudfarve kan påvirke, hvordan vrede bliver mødt.
• Afhandlingen indgår i forskningsprojektet ”Anger: A study of norms for the expression and justification of anger”.